Forside/Bevægelse i skolen/Junioridrætsleder

aktive valgfag 7.-10. klasse

Lokale valgfag med bevægelse i 7.-9. klasse

aktivt valgfag i udskolingen

Tilbyd uddannelsen til Junioridrætsleder som valgfag

I uddannelsen til Junioridrætsleder lærer eleverne at planlægge, justere og formidle aktiviteter og styrker dermed deres faglige og personlige kompetencer. De bliver klædt på til at kunne stå for aktiviteter på skolen og til at kunne begå sig som fx ungdomstræner eller instruktør i en forening eller klub.

Vi anbefaler, at valgfaget ledes og varetages af den lokale skole evt. i samarbejde med naboskoler, samt at der afsættes de nødvendige ressourcer til kursus, koordinering og materialer.  

Uanset om I allerede uddanner Junioridrætsledere og blot har brug for ny inspiration, eller om I vil oprette jeres egen junioridrætslederuddannelse, vil et kursus være et godt sted at starte.

Junioridrætsledere video screenshot

junioridrætslederuddannelse 7.-10. klasse

Et aktivt valgfag, der gør en forskel

Fra skoleåret 2025/2026 skal I udbyde lokale obligatoriske valgfag i 60 timer hvert år i enten 7.-8. klasse eller i 8.-9. klasse.

Uddannelsen til Junioridrætsleder kan tilbydes på skolen som et aktivt valgfag i overbygningen, i ungdomsskoleregi eller i en forening. Konceptet er fleksibelt, velafprøvet og fagligt gennemarbejdet, der kan tilrettelægges til 20, 40 eller 60 timer.

Valgfaget understøtter motion og bevægelse i udskolingen samt bidrager positivt til elevernes kompetencer inden for samarbejde og relationsopbygning, hvor elevernes forståelse for og bidrag til frivillighed og foreningsliv tilgodeses.

En del af uddannelsen kan foregå i praktik, hvor eleverne sætter deres kompetencer i spil. Praktikken kan fx foregå i lokale idrætsforeninger og fritidstilbud samt ældrecentre og børnehuse, på egen skole herunder specifikke årgange eller i SFO-regi.  

Junioridrætsledere kan være…

Rollemodeller

Udover idrætsfaglige kompetencer får eleverne styrket deres personlige og sociale udvikling, og I arbejder dermed med deres karakterdannelse.

Trænere

De kan fungere som trænere og er bevidste om leder- og trænerrollen. De har kendskab til krop, motorisk udvikling og træning.

Undervisere

De kan lave aktivitetsudvikling og justere aktiviteterne, så de passer til den gruppe af børn, der undervises.
De kan både planlægge og formidle aktiviteterne.

En del af en forening

De får i uddannelsen kendskab til ”foreningsdanmark”, og hvordan arbejdet i en forening organiseres og drives.

Uddannelsens indhold

Materialet er bygget op om syv moduler, der kan tilrettelægges til 20, 40 eller 60 timer, alt efter hvad der passer ind i jeres årsplan.

Årsplan for Junioridrætslederuddannelsen

Modul 1: Introduktion

I første modul skal der forventningsafstemmes, og eleverne skal reflektere over, hvorfor de har valgt at blive Junioridrætsleder.

Modul 2: Junioridrætslederrollen

De kommende Junioridrætsledere præsenteres for en række af de roller og ansvarsområder, de får som som Junioridrætsledere.

I et forløb på 40 eller 60 timer kan der også indgå et tema omkring teamsamarbejde, hvor eleverne vil få kendskab til forskellige typer af roller i et team med henblik på at forstå nogle af de dynamikker, der findes i forskellige grupper. En central pointe for dette afsnit er, at forskellighed er en styrke, når man samarbejder i et team. Derudover findes et modul om kommunikation og konflikthåndtering. Her får Junioridrætslederne redskaber og viden om strategier til god kommunikation samt kendskab til kropssprogets betydning i fællesskaber. Der skal arbejdes både med verbal og nonverbal kommunikation samt med formidling.

Modul 3: Motorisk udvikling

Junioridrætslederne får et overordnet kendskab til krop og motorik. Den viden skal danne udgangspunkt for deres arbejde med opvarmning og aktivitetsudvikling, så de bliver i stand til at tilrettelægge aktiviteter, der passer til den enkelte deltagers udviklingsniveau.

Modul 4: Planlægning og formidling

I dette modul klædes de kommende Junioridrætsledere på til at kunne planlægge og gennemføre gode og sjove timer med et interessant indhold. De skal lære at planlægge undervisningen og lægge en periodeplan.

Derudover indeholder dette modul gode råd til undervisningsmetoder og formidling samt evaluering. I slutningen af modulet er der opgaver med planlægningssituationer til den enkelte Junioridrætsleder.

Modul 5: Aktivitetsudvikling

Junioridrætslederne skal desuden lære at udvikle og justere aktiviteter, så de kan målrette aktiviteterne mod den aktuelle modtagergruppe. De skal også lære hvilke virkemidler, der kan højne motivationen hos det det enkelte barn. Elevmaterialet indeholder desuden idéer til øvelser og lege.

I ekstramaterialet findes et tema om legens udviklingsmuligheder, der sætter fokus på de mange muligheder, der findes for at skabe gode lege og aktiviteter og derigennem gode fællesskaber, positiv udvikling og øget trivsel. Modellen ”Legens udviklingsmuligheder” kan inddrages som et pædagogisk værktøj, der sætter spot på, hvad en leg kan, og hvad deltagerne i legen kan få ud af at deltage i organiserede lege.

Modul 6: Idrætsmiljø

Dette modul handler om det danske foreningsliv. Junioridrætslederne får et indblik i idrættens overordnede rammevilkår – og hvordan det lokale foreningsliv skal ses i det store idrætsbillede. Dernæst skal Junioridrætslederne arbejde med de lokale foreninger, de kender.

Inddrag også temaet om foreningsliv og frivillighed. Her skal Junioridrætslederne opnå en forståelse for det centrale i foreningslivet i Danmark samt en forståelse for frivillighedsbegrebet. Junioridrætslederne skal forholde sig til vigtigheden af og mulighederne i forskellige typer af foreninger samt værdien af frivilligt arbejde.

Derudover findes et afsnit om ansøgning og jobsamtale, hvor Junioridrætslederne klædes på til at kunne skrive ansøgninger og gå til jobsamtale. Gennem uddannelsen er der arbejdet med kendskab til Foreningsdanmark, kommunikation, formidling og kropssprog, hvilket styrker eleverne i den proces. Målet er, at Junioridrætslederne forsøger at udfærdige en ansøgning og fiktivt prøver kræfter med jobsamtale i et trygt forum.

Modul 7: Junioridrætsledere i praktik

Vi vil stærkt anbefale, at Junioridrætslederne kommer i praktik for at afprøve den viden og kompetence, som de har fået gennem uddannelsen. Her skal de kunne planlægge, igangsætte og afprøve et undervisningsforløb samt evaluere forløbet efterfølgende. Praktikken kan være i en SFO, en børnehave, i en idrætstime eller en eller flere aktivitetsdage for de yngre klasser.

Fire indgange til Junioridrætsleder

Vil I gerne valgfaget på jeres skema, har I følgende muligheder

Kursus for pædagogisk personale

Kom på kursus og lær selv at varetage undervisningen. Kurset kan afholdes lokalt eller i vores flotte lokaler i Nyborg, hvor projektledere fra Dansk Skoleidræt lærer personalet at facilitere uddannelsen af elever på egen skole. Både kursus og materiale har stort fokus på fleksibilitet i forhold til lokale og kommunale forhold.

Kommunal fælles indsats

En kommunal konsulent koordinerer et fælles kursus for en eller flere skoler i kommunen. Projektledere fra Dansk Skoleidræt underviser skolernes personale, så de selv kan varetage Junioridrætsleder-uddannelsen. Den kommunale konsulent fungerer samtidig som bindeled mellem skolerne og praktiksteder. Efter endt uddannelse tilbydes unikke kommunale data gennem evaluering.

Gradueret ikon af samarbejde

Junioridrætslederuddannelse for elever

Lad Dansk Skoleidræt varetage uddannelsen af jeres elever kommunalt. Kurset kan tilpasses lokale og kommunale forhold.
Junioridrætslederuddannelsen kan fx foregå over fire undervisningsgange á 5 timer, typisk i tidsrummet kl. 9-14.

Talebobler ikon

Køb materialet og undervis selv

I kan også vælge at indkøbe undervisningsmaterialerne i webshoppen og lade lokale eller kommunale ildsjæle varetage uddannelsen af elever.
Materialet indeholder en klar og tydelig årsplan på 20, 40 og 60 timer, og det er 100 % fleksibelt, velafprøvet og fagligt gennemarbejdet.

Find materialer her

Junioridrætsleder - Startpakke
9966
Junioridrætsleder – Startpakke
2.199,00 kr.
Billede af de to hæfter
9990
Junioridrætsleder Lærermateriale
389,00 kr.
Junioridrætsleder Elevmateriale
9091
Junioridrætsleder Elevmateriale
69,00 kr.
Hættetrøje junioridrætsleder - DAME
Hættetrøje junioridrætsleder – DAME
350,00 kr.
Hættetrøje junioridrætsleder - HERRE
Hættetrøje junioridrætsleder – HERRE
350,00 kr.
Junioridrætsleder diplomer
9967
Junioridrætsleder diplomer
2,00 kr.

Læs mere om uddannelsen af Junioridrætsledere

Junioridrætsledervalgfag: Win-win for personlig udvikling og frivillighed

Effekt

“Jeg har lært at stå foran en masse mennesker – og at kunne lide det”

I 2024 evaluerede vi vores indsats omkring Junioridrætsledere – og sikke nogle resultater. Rapporten er spækket med fantastiske citater og erfaringer fra nuværende eller tidligere Junioridrætsledere, lærere og kommunale tovholdere. Derudover viser rapporten bl.a. at:

  • Junioridrætslederuddannelsen udvikler elevernes personlige, sociale og fagdidaktiske kompetencer.
  • eleverne synes, at det er sjovt, og er meget glade for uddannelsen.
  • den kommunale forankring af Junioridrætsledere har meget stor betydning for uddannelsens sammenhæng.

Jeg kan godt lide at hjælpe dem, der har det lidt svært og lave nogle ting, som skolerne ikke er vant til at lave.

Benedikte Bech Rasmussen, Junioridrætsleder, Skive

Dét med at unge underviser børn, det kan noget. De unge bliver positive rollemodeller i både skolen og i fritiden.

Camilla Jarl, Specialkonsulent, Odense Kommune

Ofte stillede spørgsmål om valgfaget junioridrætsleder

Hvem kan blive junioridrætsledere?

Det er typisk elever i overbygningen, altså 7.-10. klasse. Eleverne kan sagtens, og måske med fordel, komme fra flere forskellige skoler i kommunen. Og er der tale om en lille kommune med få skoler, så kan kurset tilrettelægges “henover” kommunegrænsen.

Hvordan udvælges eleverne?

Vi anbefaler, at I udvælger eleverne på baggrund af fx en mindre ansøgning om at blive junioridrætsleder, da skolen dermed har de bedste forudsætninger for at “kigge lidt bagom” eleven og ønsket om at blive junioridrætsleder. Det er vigtigt, at eleverne brænder for uddannelsen, da der skal gøres et arbejde mellem uddannelsesdagene også.

Samarbejder I med lokale foreninger?

Der findes ikke et formaliseret samarbejde med foreningslivet, men det vil helt klart styrke eleverne og øge udbyttet, hvis det er muligt at komme i et mindre praktikforløb i en lokal idrætsforening, klub eller lignende, hvor junioridrætslederne vil kunne bruge deres viden og kompetencer fra uddannelsen.

Hvad er indholdet i junioridrætslederuddannelsen?

Junioridrætslederuddannelsen kommer rundt om bl.a. motorisk udvikling, aktivitetsudvikling samt planlægning og formidling. Derudover behandles emner som fx rollen som junioridrætsleder, målgrupper, motivation, foreningslivet, etc.

Hvilke krav stilles til skolen og eleverne?

Der kræves en idrætshal stillet til rådighed alle fire kursusdage, ligesom der forventes fuldt fremmøde af eleverne, da det netop er indholdet på kurset, der giver de bedste og mest optimale forudsætninger for at afprøve aktiviteter mm. på egen skole.

Hvor lang tid tager uddannelsen?

Selve forløbet består af fire undervisningsdage jævnt fordelt i en periode på ca. 4 måneder. Dette giver eleverne god mulighed for at afprøve indholdet på kurset på egen skole eller i den forening, hvor de måske allerede er hjælpetrænere eller trænerassistenter.

Hvornår på året er det bedst at afvikle junioridrætslederuddannelsen?

Junioridrætslederuddannelsen kan placeres henover hele året. Det anbefales dog ikke at lade forløbet gå henover de lange skoleferier (sommer- og juleferie), men ellers kan forløbet placeres, så det passer bedst muligt ind i skolens årsplan.

Hvad koster et forløb og hvem kan booke det?

Et junioridrætsleder-forløb kan bookes af både skoler og kommuner. Det afholdes hos jer. Ring til Dansk Skoleidræts kursusadministration for at høre nærmere til pris og muligheder. Tlf.: 65 31 46 46 eller kurser@skoleidraet.dk

kontakt os

Kom i gang med Junioridrætsleder-uddannelsen

En Junioridrætslederuddannelse kan tilpasses jeres forhold og ønsker. Tag kontakt til vores kursusadministration for at høre om mulighederne.

Ring 65 31 46 46 eller klik herunder

overblik

Inden du smutter:
Få opskriften på det ideelle lokale valgfag

Hvad er de allervigtigste faktorer for at få et lokalt valgfag til at lykkes? Hvordan rammer vi rigtigt på både indhold, form og organisering? Det har Dansk Skoleidræt undersøgt gennem interviews med skoleledere, lærere og elever på fire skoler i fire kommuner samt tre workshops.

Arbejdet er gennemført med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

  • Fejl:
Betinget gruppe

Kontakt

Udfyld dit spørgsmål eller forespørgsel på et kursus herunder, så tager vi kontakt til dig hurtigst muligt.

Tak for din henvendelse!

  • Fejl:
Betinget gruppe

Kontakt

Udfyld oplysningerne herunder, så tager vi kontakt til dig hurtigst muligt.

Tak for din tilmelding!

Søgning